De fleste af os drikker kaffe, fordi koffeinet i kaffen giver os et energipift. Koffein findes imidlertid ikke kun i kaffe, men også i te, kakao, cola, chokolade og energidrikke med guarana og maté. Det er derfor ikke kun kaffe du skal undgå, hvis du vil være koffeinfri.
Der er lavet mange undersøgelser om kaffens indvirkning på organismen, og i forbindelse med fertilitet peger flere af undersøgelserne på, at hvis man indtager mere end 300 mg. koffein dagligt, svarende til 4-6 kopper kaffe, så nedsættes fertiliteten med 35%.
Udover koffein indeholder kaffe også en lang række andre stoffer, hvoraf nogle virker hæmmende på vitaminoptagelsen. Alene af den grund vil vi anbefale at du skærer så meget ned på dit kaffeforbrug som mulig, idet vitaminerne har stor betydning for optimering af fertiliteten.
Se: Effects of caffeine on human health.
Nawrot P, Jordan S, Eastwood J, Rotstein J, Hugenholtz A, Feeley M.
Toxicological Evaluation Section, Chemical Health Hazard Assessment Division, Bureau of Chemical Safety, Food Directorate, Health Canada, Tunney's Pasture, PL 2204D1, Ottawa, Ontario, Canada K1A 0L2. 2003 www.ncbi.nlm.nih.gov/