Fødevaredirektoratet og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder der ønsker at blive gravide skal tage en vitaminpille med 400 mikrogram folsyre daglig.
Folsyre er et B-vitamin, som er med til at nedsætte risikoen for rygmarvsbrok hos fostre. Mellem 22. og 29. dagen efter befrugtningen dannes neuralrøret hos fosteret, altså næsten før du er klar over, at du er gravid. Neuralrøret udvikles senere til rygmarv og hjerne. Det anbefales at tage folsyretilskud indtil 12. graviditetsuge.
Selvom du spiser varieret og sundt anbefaler vi, at du daglig tager en vitaminpille, der foruden de almindelige vitaminer også indeholder folsyre. I Matas og på apoteket kan du købe vitaminpiller, der dækker de specielle behov før og under graviditeten.
På apoteket kan du få folderen: Husk folsyre når du vil ha´ børn, udgivet af Fødevaredirektoratet og Sundhedsstyrelsen. Når du rekvirerer Vitanovas informationsmateriale vedlægger vi folderen.
Vi anbefaler også Fødevaredirektoratets netsted www.altomkost.dk