Deponering af sæd

Til deponering af sæd anvendes egne frysetanke. Når du er blevet gravid, er det en god ide at købe og deponere donorsæd, hvis du ønsker samme donor til alle dine børn.

Donorsæden kan holde sig uendeligt, hvis det opbevares på forsvarlig vis. Hos Vitanova er du sikret en forsvarlig deponering af sæd.

Hvis du vælger at få donorsæd fra en speciel donor, fx med anden etnisk oprindelse end dansk, bør du overveje at reservere flere portioner samtidig og få dem deponeret hos os. I dette tilfælde kan vi rådgive dig om, hvor meget det er nødvendigt at bestille.

Hvis du har en ven, du ønsker skal være sæddonor for dig, skal hans sæd behandles som donorsæd. Det betyder, at det skal nedfryses af en af de godkendte sædbanker, og herefter bliver det transporteret til Vitanova og denne deponering af sæd opbevares sikkert hos Vitanova.

Lovgivningsmæssigt betragtes din ven som en sæddonor, og derfor skal hans sæd behandles på fuldstændig samme måde som al anden donorsæd. Det betyder, at hans sæd testes på samme måde som donorsæd købt i sædbankerne. Han skal derfor også have taget blodprøver for HIV og Hepatitis på sædbanken.

I kan læse mere om deponering af sæd, nedfrysning og priser på sædbankernes sites: www.nordiccryobank.com og www.cryos.dk.

Deponering af partnerens sæd

I vores globaliserede verden sker det oftere og oftere, at par i perioder må leve adskilt. Mange slipper ikke graviditetsønsket, selvom det fysisk er umuligt at være sammen i en periode. Deponering af sæd fra partneren kan på samme måde som donorsæd nedfryses i en af sædbankerne og deponeres hos Vitanova, så kvinden kan komme til insemination med partnerens sæd, når der er ægløsning.

I tilfælde af at partneren har en sygdom, som kræver kraftig medicin, fx kemoterapi, mener vi, at man altid skal have nedfrosset og deponeret sæd.

Spørgsmål om deponering af sæd?

Ring til os på telefon 33 33 71 01 eller kontakt os for yderlige information og rådgivning om deponering af sæd.