Kunstig befrugtning

Kunstig befrugtning er overskriften for de behandlinger, hvor graviditeten opnås på anden måde end ved samleje.

Hvad angår kunstig befrugtning er der tale om både insemination (IUI) og reagensglasbefrugtning (IVF).

Hvert år foretages i Danmark ca.10.000 kunstige befrugtninger i form af insemination. Insemination sker enten som IUI, hvor sæden lægges op i livmoderen med et tyndt kateter eller som vaginal insemination, hvor sæden lægges i skeden, som ved et samleje.

Kunstig befrugtning – hvordan foregår det?

Kunstig befrugtning ved insemination kan enten foretages med donorsæd (IUI-D) eller med mandens sæd (IUI-H). Herudover udføres ca. 11.000 kunstige befrugtninger som IVF (in vitro fertilisation) eller som ICSI (intracytoplasmatisk sædcelle injektion) hvor ægget og sæden mødes udenfor den menneskelige krop.

Kunstig befrugtning som IVF, foregår ved at ægget tages fra kvindens ovarier og herefter sker befrugtningen i laboratoriet enten med partnerens sæd eller med donorsæd.

Kunstig befrugtning som ICSI (microinsemination) er nødvendig hvis partnerens sæd er af nedsat kvalitet eller hvis der kun er få sædceller. Ved ICSI plantes sædcellen direkte i ægget ved en speciel teknik i laboratoriet.

Kunstig befrugtning som IVF bruges hvis barnløsheden skyldes beskadigede æggeledere eller hvis parret har uforklarlig infertilitet gennem længere tid eller forsøgt insemination mindst tre gange uden der er opnået graviditet. IVF bruges endvidere hvis kvinden har uregelmæssig cyklus med forstyrrelse af ægløsningen som det ses ved PCO (polycystisk ovariesyndrom) og hvor det ved flere tilfælde har vist sig at stimulation af ægmodningen eller insemination ikke har haft effekt.

Kunstig befrugtning som ICSI bruges hvis infertiliteten skyldes at manden har svær nedsat sædkvalitet, eller hvis parret har forsøgt kunstig befrugtning med IVF og æggene ikke er blevet befrugtet, eller hvis manden er steriliseret. Hvis manden er steriliseret kan kunstig befrugtning ske ved at sædcellerne hentes ud af pungen og derefter gennemføres ICSI.

Ved kunstig befrugtning som insemination er det ikke nødvendigt at give kvinden hormonstimulation, hvis hun har en regelmæssig cyklus. Ved IVF og ICSI skal kvinden gennem en hormonstimulering, der får æggestokkene til at modne flere æg på en gang. Alle udtagne æg befrugtes herefter i laboratoriet. Efter den kunstige befrugtning i laboratoriet skal de befrugtede æg stå i varmeskab i to til tre dage, hvor udviklingen følges af bioanalytikerne. Hvis der sker befrugtning af flere æg end der skal lægges tilbage i livmoderen, kan resten fryses ned til senere brug. Efter de befrugtede æg er lagt tilbage i livmoderen skal kvinden tage graviditetsbevarende hormon (Progesteron) i 14 dage. To ud af tre par der modtager kunstig befrugtning i Danmark vil få et barn.

Kunstig befrugtning – pris?

Hvad koster kunstig befrugtning og der det muligt at se priser?
Ja, du kan her se priser på kunstig befrugtning.

Spørgsmål om kunstig befrugtning?

Ring til os på telefon 33 33 71 01 eller kontakt os for yderligere information og priser på kunstig befrugtning.