Reagensglasbefrugtning

Reagensglasbefrugtning kaldes også IVF (in vitro fertilisation), det betyder at reagensglasbefrugtning sker udenfor kroppen.

Princippet bag reagensglasbefrugtning

Reagensglasbefrugtning handler i ganske korte træk om at stimulere æggestokkene med hormoner, så der udvikles så mange modne æg som muligt. Herefter tages æggene ud med en lang nål der stikkes ind gennem skedevæggen og ud i bughulen udfor æggestokkene.

Derefter kan reagensglasbefrugtningen ske i laboratoriet. De befrugtede æg udvikler sig i varmeskab i et til to døgn, hvorefter et eller to lægges tilbage i livmoderen med et blødt kateter.

Reagensglasbefrugtning mod ufrivillig barnløshed

En effektiv behandling af ufrivillig barnløshed er reagensglasbefrugtning, der kan hjælpe hvis kvinden har ægløsningsforstyrrelser i form af PCO (polycystisk ovariesyndrom), har nedsat funktion af æggelederne, f.eks. efter infektion eller graviditet udenfor livmoderen eller hvis kvinden har endometriose.

Reagensglasbefrugtning er endvidere den oplagte mulighed, hvis partneren har nedsat sædkvalitet. Endvidere anbefales reagensglasbefrugtning, hvis anden behandling ikke har medført graviditet eller hvis parret har uforklarlig barnløshed.

Ved reagensglasbefrugtning er behandlingsprincippet at lægen nedregulerer kvindens egen hormonproduktion med kunstige hormoner. Hormonerne gives i form af næsespray eller injektioner. Hormonstimulationen er nødvendig ved kunstig befrugtning, fordi man ønsker at styre udviklingen af æg.

Når der er dannet et passende antal gode æg i æggestokken får kvinden en injektion med ægløsningshormon, som afslutter modningen af æggene. Herefter kommer kvinden til ægudtagning (aspiration). Lægen tager æggene ud mens der ultralydskannes. Lægen fører en lang kanyle gennem det øverste af skedevæggen og ud i bughulen udfor æggestokkene. Kvinden er lokalbedøvet. Der udtages typisk 8 – 12 æg.

Reagensglasbefrugtningen foregår herefter i laboratoriet og herefter stilles de befrugtede æg i varmeskab. De befrugtede æg følges herefter over et par dage. Målet er at der er mindst et til to gode æg, som kan lægges tilbage i livmoderen to til tre dage efter udtagningen. De befrugtede æg lægges tilbage i livmoderen med et tyndt kateter ganske som ved en insemination.

Efter æggene er lagt tilbage i livmoderen, skal kvinden have en behandling med Progesteron, som hjælper livmoderslimhinden til at opbevare det befrugtede æg. Progesteron gives som gel, der lægges op i skeden. En af de gode ting ved reagensglasbefrugtning er at de befrugtede æg kan følges undervejs fra befrugtningen til de har delt sig og til de lægges tilbage i livmoderen.

Ved reagensglasbefrugtning er der også mulighed for at fryse overskydende gode æg ned således at parret har mulighed for flere forsøg uden at kvinden skal gennemføre hormonstimulering hver gang. Chancen for at opnå graviditet ved reagensglasbefrugtning er ca. 30 % pr. cyklus afhængig af årsagen til barnløsheden samt kvindens alder. Statistisk vil en serie på 3 behandlingsforsøg medføre at 60 – 65 % bliver gravide.

Spørgsmål om reagensglasbefrugtning?

Ring til os på telefon 33 33 71 01 eller kontakt os for yderligere information og rådgivning om reagensglasbefrugtning.